Forsøg: Indeksering af nye urls på website

Forsøg Indeksering af nye urls på website

Rigtig mange som beskæftigere sig med SEO og generelt online markedsføring, er interesseret i hvordan Google som søgemaskine fungerer. Jeg vil i de kommende indlæg lave forskellige forsøg og beskrive resultaterne heraf i artikler på seomik.dk.

Mange som udgiver indhold på internettet er meget interesseret i at få det indhold udgivet og tilmeldt Googles indeks hurtigst muligt. Derfor er der mange der stiller sig selv spørgsmålet når en ny artikel er udgivet “Hvorfor kan jeg ikke se min side i Googles søgeresultater?”. Det korte svar er at Googlebot ikke har været forbi den nye url endnu og at der går noget tid før det sker. Men hvordan får man så hurtigt muligt Google til det? Det har jeg lavet et lille forsøg på her. (det er kun de 2 omtalte urls der er testet med, og dermed kan der ikke drages en plausibel konklusion). Google har selv udgivet følgende artikel, om hvilke muligheder der er for at få indekseret en ny url.

Muligheder for få Googlebot forbi et website:

  • Link eksternt fra en side som Googlebot ofte er forbi – det kan fx være at poste et tweet på Twitter.
  • Linke grundigt til url’en internt på siden
  • Indsend url’en i Google Search Console

I dette indlæg er det den sidste mulighed jeg har undersøgt – at indsende en ny url i Google Search Console. Det er rigtig mange faktorer som spiller ind. Jo vigtigere og jo mere autoritet et websitet har, jo oftere er Googlebot forbi websitet.

Forsøg:

2 artikler er udgivet samme dag, d. 23/2-21, henholdsvis https://seomik.dk/84-apoteker-sammen/ og https://seomik.dk/b2b-webshop-i-luften/. Forskellen er at https://seomik.dk/b2b-webshop-i-luften/ er indsendt i Google search console til indeksering samme dag og https://seomik.dk/84-apoteker-sammen/ er der ikke gjort ydeligere ved, andet end at publicere artiklen. I Google Search console ser en anmodning således ud:

Indeksering af nye urls på website

Resultat:

Overraskende nok er det url’en som IKKE er indsendt i Google Search Console, som er kommet i indeks – faktisk samme den som den er udgivet. (Det kan nemt tjekkes ved at skrive cache:url’en (i dette tilfælde cache:seomik.dk/84-apoteker-sammen)). Her ses det at url’en blev vist den 23. feb 2021 14:26:01 GMT.

indekseret Google resultat 84 apoteker sammen

Der kan være mange årsager til ovenstående resultat. Bl.a. at Googlebot tilfældigvis har været forbi websitet i det øjeblik at artiklen blev udgivet og fulgt et internt link på websitet. Artiklerne er udgivet med 30 minutters mellemrum og artiklen(seomik.dk/b2b-webshop-i-luften) som endnu IKKE er index, er udgivet først. Det bekræfter kun at det altså ikke altid er hurtigere at indsende en url i Google Search Console, end at lade Google finde den selv.