AdWords fundamentals certificering

Google certificeringer er et must – læs med her hvorfor!

Google har længe tilbud forskellige certificeringer igennem deres Google partners program. I januar 2018 blev hele certificerings forløbet overført til Academy for Ads, som er Googles univers for certificeringer.  Hvis du tidligere havde certifikater, blev alle dine gyldige eksamener og certificeringer overflyttet til Academy for Ads, hvis du valgte at overføre dem. De overførte oplysninger omfattede dit navn og hver eksamen og certificering, der var gyldig pr. 16. januar 2018. Jeg har taget 5 certificeringer, som jeg vil skrive lidt om i dette indlæg.

For at blive Google cerificeret skal du bestå en række eksamener. Der findes rigtig mange forskellige emner inden for certificeringer, bl.a. Analytics, AdWords, salgstræning, og meget mere. For at blive certificeret i Google AdWords er der i alt seks eksamer, og du som minimum bestå to, før du kan blive certificeret. Eksamenerne er delt op i de enkelte annonceringsmuligheder, på nær to – disse 2 dækker den største og mest omfattende del af Google AdWords, nemlig Search-delen. Her der der som sagt to eksamener: AdWords Fundamentals og Søgeannoncering, som er den mere avancerede eksamen. Herudover har du mulighed for at blive certificeret i Displayannoncering, Videoannoncering, Google Shopping og Mobilannoncering.

Som bureau er der mulighed for at bliver premium partners

For at blive premium partner som bureau er der en række ting som skal overholdes. Forbruget skal være på mindst 10.000 $ USD, og det vurderes ud fra det samlede forbrug på hele MCC kontoen i løbet af de seneste 90 dage. Bureauet skal ligeledes have mindst 1 AdWords-certificeret person. For at sikre, at certificeringerne tælles med i et premium badge, skal de certificerede personer dele deres kontooplysninger fra Academy for Ads, og være tilknyttet virksomheden. Ligeledes bliver virksomhedens effektivitet vurderet ud fra stigning i omsætningen hos kunderne og fastholdelse af kunderne samt stigning i den samlede omsætning og antallet af annoncører.